Post by Julietta Travis on Mar 29, 2015 23:33:03 GMT
Langsomt slog hun øjnene op, hendes hoved gjorde ondt og hendes krop skælvede en smule. Selvom hun knapt kunne se noget, så vidste hun udemærket godt hvor hun var, hun havde hørt dem sige dommen højt, da hun havde været inde til retsmødet, og hun vidste udemærket godt hvad det betød. Julietta havde intet gjort, og hun vidste i sit hjerte at ligegyldigt hvad de sagde, så var hun uskyldigt. Desværre var det ikke altid så nemt at forklare, når man som hende blot var en simpel varulv, og i Capitalia blev der sjældent lyttet til en kvinde som hende. Hun rettede let på sig, og kiggede sig omkring, hun havde ingen idé om hvor i distriktet hun var, hun havde aldrig set Distrikt 0 indefra, men det var det jo også kun de færreste der havde.
Hendes ellers så fine sorte kjole, sad ikke så pænt mere som den ellers havde gjort, og hun havde en smule blod i den ene mundvig efter det hårde fald. Hun rejste sig roligt op, hun havde bare tæer og selvom det var ganske varmt denne dag, så frøs hun. Hun ville gerne hjem, hun vidste at hun intet havde gjort og hun vidste at hun kunne leve videre uden alt dette her. På den anden side så havde hun også hørt de værste historier om dette distrikt og Julietta vidste godt at alt håb var ude. Selv hvis hun ville finde udgangen igennem skoven, så var chancen for at slippe levende ud derfra, nok efterhånden ganske ganske lille. Hun forsøgte at orienterer sig, men det var desværre ikke solen der gav hende problemer denne dag, nok nærmere frygten for hvad hun ville finde. Der gik så mange rygter, så mange historier. Mon der overhovedet boede folk her mere? Det var jo ikke ligefrem fordi at folk kom og besøgte stedet, for at tjekke efter.