Post by Deleted on Mar 30, 2015 19:47:49 GMT
En lille klokke ringede, da Arthur trådte ind i den ret så travle bar. Hans havde besluttet sig for at slæbe sig selv ud af sin lejlighed, som han kun forlod hver anden dag, for at afligge baren et lille besøg. Han havde en eller anden svaghed for sådanne steder, da han selv havde arbejdet på baren, Den Gule Torsk, for mange år siden. Jah, han var jo allerede 115 år, selvom han kun lignede en på 19 år - hvad eliksir ikke kunne klare.
Han havde sat sin sædvanlige facade op, som han altid gjorde, når han bevægede sig ud i den civilserede verden, og virkede som den muntre typer, der var skide sjov og bare levede livet fuldt ud. Det var et godt dække, for hans rigtige jeg, der bare var tomt og ensomt, som det havde været i snart 80 år.. Hans forældre havde været døde så længe.. Ved den tanke kunne han mærke et lille stik i brystet, selvom det var så lang tid siden. Han savnede dem virkelig!
Han nåede op til baren, hvor han satte sig på en stol og smilede stort til personerne omkring ham. "En hurtig Scotch and Soda." Bestilte han til én af bartænderne og kunne mærke, hvordan den opløftede ham lidt. Det var efterhånden ved at være lang tid siden, at han havde drukket sin yndlings drink.. Det var utroligt, at han kunne få tiden til at gå så stærkt i sin lejlighed på Joans Street. Han gjorde ikke andet end at læse og skrive, han arbejdede på flere bøger, og, så spiste han engang imellem og eksperimentede lidt med de forskellige healings-processer. Selvom han havde lukket sin læge-klinik ned for flere år siden, holdt han stadig af sine evner, som hans mor også havde haft, og prøvede fuldt ud at udnytte det. Inderst inde var det nok for at gøre hans mor stolt..