Old pals huh? *Tilegnet:Edward William McKrowl*

[Render Safaní]

S: Det magiske Akademi i biblioteket
T: Lige omkring 16.
O: Nogle få elever som sidder og skriver til opgaver eller andet.
V: Nogenlunde solrigt men ellers lidt blæsende og køligt.

Dørene til biblioteket blev åbnet i takt med en person kom gående ind. På skulderen hang en ørn og kiggede rundt. Ørnen hævede sig fra personens skulder og fløj op og satte sig på en af bogreolerne og kiggede ned på ham. Som om den ventede på noget. Hvilket den altid gjorde. Manden så kort på den og smilede betryggende til den før han gik ind i midten af rummet. Og så lidt rundt på de unge elever. De så ud til at være flittige. Dog så der ikke ud til at være så mange som han havde regnet med. Lidt en skuffelse. Men sådan var det jo. Han vendte sig roligt rundt og så imod døren. Gad vide hvor Edward blev af. Han havde sendt et bud med besked på at møde ham her på biblioteket cirka klokken 4. Manden rettede lidt på sit hår. Det sad forkert. Det var også den forbandede blæst. Roligt gik han hen til et spejl og begyndte at rette håret så det sad rigtigt igen. Før han vendte sig rundt lidt. Og så imod det der åbenbart var bibliotekaren som var på vej hen imod ham. Ørnen fløj roligt ned på bordet ved siden af ham og så lidt på bibliotekaren. Bibliotekaren begyndte at snakke til ham om han ikke måtte have dyr der. Og hvem pokker han var sådan at komme med dyr. Manden smilede kort. ”Render Safaní leder af distrikt 1 med andre ord.” Han så mod sin ørn før den fløj hen imod Render og forvandlede sig til en stav i stedet som Render greb i luften. Og lod bunden af den ramme gulvet blidt og lydløst. Bibliotekaren så lidt chokeret ud. Som om hun havde fornærmet ham. Render bukkede hovedet svagt. ”Beklager min uhøflighed og dårlige manere. Det var ikke for at fornærme denne skoles bibliotek på nogen måde. Jeg ser at min opførelse var dybt fornærmende. Jeg er her kun for at mødes med Rektor McKrowl og så vil jeg gå lidt rundt på skolen sammen med ham.” Sagde han roligt til bibliotekaren som pludselig i stedet virkede helt beæret over at Render havde snakket sådan til hende. Men samtidig også chokeret og begyndte at undskylde og sige at det var iorden for en distriktleder. Men Render skubbede det væk metaforisk. Før han smilede kort. ”De samme regler for eleverne gælder også distriktlederne.” Sagde han roligt og smilede roligt før han gik hen og satte sig ved et bord. Og så afventende rundt mens han ventede på Edward.

[Edward William McKrowl]

"Du har altid været utroligt veltalende Hr. Safani" stemmen kom fra pladsen ved siden af Render, hvor Edward netop var kommet til syne ud af ingenting. Han gled en hånd igennem sit eget hår og studerede manden en smule "Jeg ser at du stadig har din ørn med dig over alt" Han så på staven og løftede det ene bryn en smule "men når det er sagt, så vil jeg gerne byde dig hjerteligt velkommen" han rejste sig op og gav ham et lille kort buk, blot med overkroppen.

"Skulle vi ikke lade de unge mennesker studere i fred, og gå en tur rundt på skolen? du har vel ikke været her i mange år efterhånden" han rettede lidt på sit slips og satte kurs imod døren ud af biblioteket "hvordan går det med at lede D1?" spurgte han og gav et par elever der stirrede på dem et lille nik.

[Render Safaní]

Hans blik gled roligt på Edward og smilede kort. "Og du har altid lavet interessante entréer." Sagde han roligt og så lidt på ham. Hvilken slags besværgelse? En forvandling? Teleportering? Usynlighed? Nej usynlighed ville han ha bemærket. Men han besluttede sig for ikke at tænke yderligere over det. Han så lidt på sin stav og smilede kort. ”Det er jo ikke ligefrem fordi det kun er en ørn.” Sagde han roligt og rejste sig op fra stolen han havde placeret sig på. Før han bukkede kort med overkroppen for Edward som en gestus på respekt. Før han rettede sig op igen. Og så lidt rundt om dem.

Da han begyndte at snakke om at de ikke skulle lade de unge arbejde i fred grinte han kort. ”Det er ikke mig der vælger at tage udseendet af en fyrre årig mand. Jeg ser stadig rimelig ung ud.” Sagde han roligt men nikkede kort til hans forslag. ”Nej ikke siden min far tog mig forbi her for over 100 år siden.” Han smilede kort. Han fulgte roligt med Edward ud af biblioteket. Så snart de var ude for biblioteket blev hans stav en ørn igen der placerede sig på hans skulder hvor den havde fast plads. Da han spurgte ind til Distrikt 1 smilede han kort til ham. ”Du ved det sædvanlige. Masser af papirarbejde. Men det er dejligt at komme ud og få strakt sine ben lidt. Hvis jeg blev bag det skrivebord en enkel dag mere tror jeg ærlig talt jeg ville blive nød til at få groet hvidt skæg.” Han så lidt på eleverne. Og smilede kort til dem. Før han fortsatte videre. ”Såh det ser ud til at du kommer godt ud af det som rektor her. Men du må da savne lidt distrikt 1?” Spurgte han kort og så på Edward med et roligt blik. ”Eller skal jeg mere sige den tid vi brugte som unge.” Sagde han roligt og så kort på en elev der så ud til at ville planlægge en prank på en. Han smilede kort til personen. Og drejede hovedet væk for at vise eleven at han ikke havde tænkt sig at stoppe ham. "Arh dengang vi var unge. Det er ved at være mange år siden." Sagde han kort og smilede kort ved tanken på hans ungdom.

[Edward William McKrowl]

Edward lyttede roligt til manden imens han lyttede til hans mange ord "Jamen vi kan jo ikke allesammen rende rundt og ligne et teenager" smilede han og så på ham inden han betragtede ørnen og nikkede lidt "jeg er klar over at det ikke blot er et dyr, og den ros skal du da også have" svarede han kort og gled en hånd igennem sit hår endnu engang, og så over på eleven men sagde heller ikke noget. Han hostede kort og smilede venligt til ham "Jeg er meget glad for mit job her på skolen, og hvis du husker tilbage så var det også min drøm dengang vi var unge" endnu engang sendte han ham et smil "Jeg savner skam ikke distrikt 1, jeg bor der jo stadig når jeg ikke er på skolen her" Han stoppede op og løftede hånden for at få en statue til at springe til siden så de kunne gå ned af en hemmelig gang " Du var en værre rod dengang vi var unge, men for pokker det er mange år siden nu, og vi har taget mange valg siden"

[Render Safaní]

Han så roligt på Edward med et svagt blik. Mens han lyttede til hans sætning. ”Hov hov må jeg lige være her. Jeg har udseendet af en i midten af 20’erne.” Sagde han kort med et smil og grinte svagt. Han så på ørnen kort. Og smilede lidt til den. ”Tja. Der er jo nogle besværgelser jeg har lært som ikke er mørk magi.” Sagde han roligt og lod sin hånd glide langs ørnens fjer. Ørnen dukkede hovedet kort fordi den godt kunne li at blive aet af Render. Før ørnen roligt lagde sit hoved lidt imod Render. Render vendte hovedet imod Edward kort. Da han så på eleven og hostede. Han smilede kort. ”Jeg kan se du ikke er en anspændt rektor ligesom ham vi havde.” Sagde han og grinte kort. Før han lyttede til Edwards ord om han godt kunne li sit arbejde. Han nikkede forstående til det. ”Ja hvad var det du altid sagde? Noget med at når jeg blev rektor ville jeg ikke ende som vores egen rektor? Tja det lykkedes dig.” Sagde han roligt og smilede svagt til ham. Da han hørte Edward snakke om distrikt 1 smilede han kort. ”Du burde komme op på hovedkvarteret en dag og hilse. Det ville være rart. Så kan vi også få taget et billede af pressen.” Sagde han roligt og så lidt imod vinduerne med et roligt blik. Før han så imod statuen som rykkede sig. Og han smilede kort. ”Er det ikke samme tunnelsystem som vi selv opdagede dengang?” Spurgte han kort og så på Edward roligt. Da han begyndte at snakke om at Render havde været en værre rod dengang grinte han kort. ”Du var ikke bedre selv Edward. De fleste af de pranks der var her på skolen var jo os.” Sagde han roligt og fulgte med Edward ind i den hemmelige gang.

[Edward William McKrowl]

Edward så over på ham og løftede stille det ene øjenbryn " du ser nu stadig meget ung ud, men det har du jo altid godt kunne lide, hvor jeg nok er lidt mere den ældre type" han sendte ham et roligt smil og gled en hånd igennem sit hår og nikkede let " jeg syntes der skal være plads til alle, og vi har jo professore som kan tage sig af det bagefter" han vendte sig kort og så på ørnen " det er rart at hører at du faktisk kan beskæftige dig med andet end mørk magi" han løftede hånden da de kom til en blindgyde i gangen, og frem af ingenting kom en dør som førte dem ind til en vindeltrappe som snurrede op ad " det er sandt at vi fandt alle disse gange da vi var unge, men idag er de kendt af mange af vores elever, men der dukker stadigt nye op. Og så vil jeg selvfølgelig komme og besøge hovedkvarteret en dag, hvis du har lyst til det" trappen stoppede ved en afsats og Edward gik roligt hen og åbnede ind til hans store kontor.

[Render Safaní]

Han smilede svagt til sin kommentar om at han så ung ud. "Jeg lever jo på mit sidste århundred så det er jo vigtigt at gøre alt det man ikke kunne nå. Jeg havde så travlt til at lære af min far at jeg helt glemte at være ung. Og da jeg endelig begyndte at kunne trække vejret gik min far jo hen og blev syg. Så jeg var nød til at tage ledertitlen. Nu føler jeg at jeg kan trække vejret igen. Så vil jeg gerne ha lov til at leve mit liv lidt ungt." Han fulgte roligt med Edward. Mens han stadig aede ørnen som begyndte at nappe ham enden i håret eller i øret. Dog ikke hårdt nok til det gjorde ondt. Men mere fordi ørnen var i drillehumør. Af en ørn af være var det jo trods alt en magisk ørn. Og det indebærede at den næsten havde en menneskelig personlighed. Hvilket betød drilleri var noget den syntes var sjovt. Render vendte blikket imod Edward igen. "Jeg har specialitet i mørk magi. Men jeg er veludlært i meget andet. Men det er mere en vane at øve i mørke besværgelser end det er valgt. Jeg blev jo trænet i det i over 600 år." Sagde han roligt og lod roligt blikket glide hen på døren der roligt kom frem. Han smilede kort. Og mindes ikke at ha set den dør. Men disse gange. De var magiske jo. Det ville i hvert fald være underligt at en gang på et magisk akademi hvor folk blev trænet i at udøve deres overnaturlige og magiske evner. Så var en hel normal gang. Render tænkte kort over at han mindes aldrig at ha stødt på en blindgyde som ikke blev en ny gang eller trappe. Der var jo selvfølgelig udgangene. Men han mindes ikke han nogensinde har set en slutning på tunnellen som sådan. Han fulgte roligt med ham op af trappen og lyttede til hvad han sagde. "Men Edward? Har du ikke tænkt over at det måske kan være farligt? Vi ved ikke hvor disse gange ender. Hvis de nu ender et farligt sted?" spurgte han kort og så på Edward. "Vi begge ved dette akademi skjuler på mere end man skulle tro. Da vi endelig var ved at tro vi havde fundet alle de hemmelige gange i disse tunneller så kom der bare flere frem. Det var det samme med alt andet hemmeligt. Så snart man troede det var ved at være slut fandt vi et halv tons andre hemmeligheder." Sagde han roligt og fortsatte ind på hans kontor. Ørnen strakte sig og fløj hen til et vindue og begyndte at prikke sit næb imod det som tegn på at han gerne ville ud. Render løftede hånden. Og kort efter åbnede vinduet sig lidt. Render var ikke lige så stor en ekspert i at bruge sin magi uden stav som Edward var. Dog mindre besværgelser kunne han godt. Ørnen fløj roligt ud af vinduet og fløj rundt i nærheden. Eftersom at Render aldrig var glad for hun fløj for langt væk fra ham. Og ja ørnen var en hun.

[Edward William McKrowl]

Edward lyttede til Renders ord og gik roligt videre ned af gangen " jeg ved godt at det ikke er selvvalgt, men du kender også min holdning til mørk magi" han så over på render og løftede et øjnbryn " du har jo altid set ung ud, det har altid været lige det der har passet dig bedst" han rystede let på hovedet " som om jeg slet ikke kender dig, men du har ret med disse gange. Fordelen er blot at jeg er Rektor nu, og at min magi er stærkere og ikke mindst er jeg jo utroligt godt til forvandling, og derfor er det lykkes mig at skabe nogle få hemmelige gange på skolen som fører til mit kontor, og det er kun mig der kan bruge dem" et stolt glimt dukkede op i magikerens øjne i det han så hvordan Render lukkede sin ørn ud. Han gik roligt over til en stor kongeblå øreklapstol foran pejsen og gled ned i dens bløde indre " tag endelig plads, så giver jeg et glas whiskey som i gamle dage" smilede han og lagde sine ben over kors " og jeg må indrømme at hun er smuk, din ørn" tilføjede han roligt

[Render Safaní]

Han så roligt rundt på det rimelige kontor. Lidt småt måtte han sige. Dog var det nok bare ham der havde fået udvidet sit kontor. Ifølge konstruktionsplanerne af hovedkvarteret var hans kontor på størrelse med et kosteskab. Men Render var ikke ligefrem nybegynder i magi så han havde fået det udvidet med sin magi så det var enormt. Og voksede stadig engang imellem når han manglede plads. Han havde det helt store alkymilaboratorie derinde samt meget andet. Så han følte ikke ligefrem han manglede plads. Men kontoret selv vidste bedre end ham. Det var det specielle ved sort magi. Tingene man puttede besværgelser på havde nærmest deres egen sjæl. Render gik roligt hen og tog plads i en stol ved siden af Edward. ”Don’t mind me if i do.” Sagde han og grinte svagt. Hvorefter han så imod Edward lidt. ”Ja det er hun. Men du må ikke sige til hende jeg sagde det. Hun skal jo ikke begynde at føle sig velkommen.” Sagde han og grinte svagt. En lyd af vind der kom igennem vinduet kunne svagt høres. Kort efter landede Stefie på ryglænet af hans læderstol. Og prikkede ham på toppen af hovedet en enkelt gang lidt hårdt. Render grinte kort. ”Sorry Stefie den bad jeg vel selv om.” Sagde han roligt. Hvorefter han let lænede sig tilbage og spredte benene let. Render følte en ubehag ved at krydse benene så han ville hellere sidde med spredte ben. Han så roligt imod Edward kort igen. ”Jeg må sige for en skolerektor er det et meget flot kontor. Du har virkelig fået sat dig godt ind her på skolen.” Han så lidt op på Stefie. Og tog så imod det glas Whisky som Edward havde tilbudt ham før. Og så lidt på det. ”Det er godt nok længe siden jeg har nydt et godt glas Whisky. Du har altid været god til at vælge whisky.” Kort efter gled en form for mørke skyer op fra hans hånd og ned i glasset kort. Hvorefter de forsvandt igen. ”Beklager. Men der var en der prøvede at forgifte mig for noget tid siden. Da det var sket lavede jeg en lille besværgelse på mine hænder som tjekker alt væske og mad i mine hænder for noget farligt. Og eliminerer det farlige.” Han viste roligt de symboler der var på hans fingerled lige under knoerne. Hvorefter han løftede glasset op roligt og tog en blid tår af den forgyldte væske i glasset.