A meeting? I think it's a good idea *Tilegnet=Zya Cortez*

[Render Safaní]

S: Capitalia - Statsministeriet - Afdeling for Ledelser af distrikterne - Mødelokale.
T: Lidt efter solnedgang.
O: Det er sent hvor mange tror du?
V: Rimelig solfrit faktisk.

Det var sent. Og hvad Render lavede her på statsministeriet vidste han ikke. Han havde indtil videre været blevet begravet i arbejde. Så han havde 2 stakke papirer på den ene side. Og 2 stakke på den anden side af ham. Det var tydeligt at den ene bunke var ikke færdig og den anden var færdig. Render så roligt på sit ur han havde om hånden. Og sukkede svagt. På bordet var der en rede. Hvor en ørn lå og sov. Render så lidt på ørnen og smilede kort. Før han rejste sig op og gik hen til en af vinduerne. Han lænede sig svagt op af en af vindueskarmene. Og så ud af vinduet. Før han vendte blikket imod resten af lokalet. Det var et mødelokale for lederne og højre håndene af alle distrikterne. Men lederne brugte det til at arbejde i. Ikke til at holde møder. Han sukkede kort. Og så ud af vinduet igen. Det var ved at blive rimelig mørkt derude. Efter næsten 700 år var han stadig facineret af mørket om aftenen. Det var det der havde udviklet de fleste af hans besværgelser. Eller egentlig ikke som sådan. Det var det der havde skabt inspirationen. Så han takkede natten for at gøre ham så stærk som han var.

Han så roligt imod bunkerne af papirarbejde han havde. Og sukkede kort. Før han piftede til ørnen. Ørnen vågnede svagt og så muggent på Render. ”Ja sovetryne opsadasa. Jeg skal bruge dig.” Sagde han og grinte kort til ørnen. Ørnen rejste sig svagt op og fløj hen til Render. Hvorefter den forvandlede sig til en hvid stav med en lilla krystal øverst. Som Render greb i luften. Før han svang staven imod papirarbejdet. Før det begyndte at bevæge sig og skrive underskrifter eller smide papiret i den anden bunke for ikke godkendt. Render havde kopieret sit sind ind i kuglepenen så den selv læste det og skrev hvad han syntes var en god idé og hvad ikke var. Roligt forvandlede staven sig til en ørn som sad på hans skulder. Før den fløj ned på vindueskarmen og kiggede ud mod natten. ”Jeg ved det godt. Vi burde være derude og kigge os omkring. Men det kan vi ikke med arbejde for.” Ørnen slog sit næb imod vinduet et par gange. Og Render sukkede kort. ”Fint en lille tur men skynd dig tilbage.” Sagde han hvorefter han åbnede vinduet. Ørnen fløj ud af vinduet og fløj lidt rundt om ministeriet. Render så lidt imod den kort og smilede. Han var forbundet til den ørn. Så når ørnen blev glad. Mærkede Render en underlig fornemmelse af glæde indeni.

[Zya Cortez]

Zya kom gående lydløst gennem de store gange med højt til loftet. Hun kom for at sikre sig at hun havde alle de papir og dokumenter som hun skulle have med tilbage til diskret 3. Hun nød den stilhed der var over Statsministeriet, men hun syntes også det var lidt mærkeligt. Burde der ikke være nogen der arbejde 24/7? Eller måske ikke. Måske fortræk de forskellige leder at gøre alt arbejdet selv. Zya vidste med sig selv, at hun personlig ikke ville have det godt med, at det ikke var en af nattens børn der tog sig af arbejdet i diskret 3, så måske galte det også de andre, bare omvendt? 

Zyas tanker blev afbrudt, da hun hørte stemmer. Eller retter sagt, en stemme. Var det en der snakkede med sig selv? Var folk here skøre? Zya gik lydløst mod rummet hvor stemmen kom fra, og stoppede kort op før hun forsatte sin lydløse gang ind i mødelokalet. Grunden til hun stoppede op, var fordi hun blev forvirret over der overhovedet var nogen inde i det lokale. Hun havde aldrig oplevede, at der var andre end hende inde i det lokale. Hun havde aldrig undret sig specielt meget over det, da hun vidste, at de sikker havde siddet der hele dagen, og nu var taget hjem for at sove. Hun var der jo ikke selv om dagen, hvilket var af gode grunde.

Zyas øjne var først fokuseret på den store rede, som hun altid havde undret sig over hvorfor den var der, før hendes øjne rettede sig mod en mand, som hun umiddelbart ikke kendte. Det var først efter lidt tid hun genkendte ham fra billeder. "Godaften Sr. Safani." Hilste hun, og dermed brød den stilheden, hvilket hun kun gjorde, da hendes instinkter var klar til enden flugt, eller kamp. Når det var en person hun ikke kendte, og ikke vidste hvor hun have, var hendes overleveses instinkter altid på det højeste, selvom hun godt vidste, at her i Statsministeriet, var der intet at frygte. "Hvad laver De dog her så sent?" Spurgte hun, da hun vidste at det var sent for solens børn, men det var tidligt for nattens børn.

[Render Safaní]

Et roligt smil gled over ansigtet på Render. Blidt og venligt. Og betryggende. I takt med han så sin smukke ørn flyve rundt udenfor. Den ubeskrivelige sans af glæde var underlig. Det var som hvis man så en man egentlig havde savnet på trods af man ikke kunne li dem. Sådan en lille svag boblen af glæde. Men intet andet. Det var jo ikke Render's følelser. Det var ørnens følelser. Stefie som hun hed. Hendes eget navn faktisk. Render havde foreslået en masse forskellige dyrenavne. Men Stefie var faldet for navnet Stefanie. Og blev ekstra glad når han begyndte at kalde hende Stefie. Render smilede kort over synet af Stefie der lystigt og glad fløj rundt udenfor. Før han opfangede nogen nærmede sig. Roligt vendte han sig rundt og så imod kvinden der stod i døren. Kort efter hørte han ordene godaften og så hans navn. Han drejede kort hovedet. "Arh den nye leder fra distrikt 3? Godaften Frøken. Er det Zya Cortez?" Spurgte han roligt og bukkede kort for hende. Render havde ikke glemt hendes navn men samtidig ville han ikke give hende opfattelsen af at han kunne det udenad. Det ville være lidt underligt følte han hvis han kunne hendes navn udenad uden problemer. Hvilket var grunden til han spurgte om det var rigtigt. Render havde en selvbiografisk hukommelse. Så han huskede alt. Men folk tog det ofte lidt ildent op hvis han huskede alt udenad. "Kald mig endelig bare Render. Jeg er ikke så meget til maner og takt og tone. Det gør at man får en hvis distance fra folk." Sagde han roligt og smilede kort. Før han så imod vinduet igen.

Stefie fløj ind af vinduet og landede på Render's skulder. Hvorefter hun kiggede underligt på Zya. Drejede hovedet kort. Render grinte svagt. "Nej det er ikke en kæreste jeg har holdt skjult for dig. Dette er Zya Cortez den nye leder af Distrikt 3." Sagde han kort til Stefie. Der så fortsat lidt underligt imod Zya. Før det så ud til hun mistede interessen. Og lettede så fra Render's skulder og fløj hen i den lille rede hvor hun lagde sig ned. Dog så hun stadig lidt imod Zya. Som om hun forventede at hun ville angribe hvert øjeblik. Render grinte kort og sukkede svagt. "Beklager Stefanie. Hun har en hvis..." Han prøvede svagt at lede efter det rigtige ord. "Mistanke mod andre. Hun kan ikke li nye personer. Eller gamle personer. Det er de færreste som hun faktisk kan li." Sagde han roligt og grinte svagt. Før han så lidt imod vinduet. "Og angående dit spørgsmål så er jeg meget enkelt igang med det sidste arbejde før jeg vil smutte ud i natten lidt. Det er altid så inspirerende." sagde han svagt med et roligt grin.

[Zya Cortez]

Zya holdt vejret kort da han bukkede, for at bedre kunne kontrollere hendes overlevelses instinkter. "Sí." Svarede hun, før det gik om for hende, at det ikke var sikkert at han forstod spansk, og tilføjede et "ja." Hun lyttede overrasket til hvad han sagde, "holder De ikke takt og tone?" Spurgte hun overrasket, og skulle yderlige til at spørger ind til hvorfor, da hendes øjne fik travlt med at holde øje med hvad end det var der fløj bestemt imod rummet, hvilket viste sig at være en slags rovfugl. Zya havde aldrig rigtig interesseret sig i dyr, hun kunne bare regne ud, at det måtte være en form for rovfugl, på grund af størrelsen, næbet og klørene. 

Det var først da Render talte til hende igen, at hun fjernede sit blik fra fuglen, som åbenbart hed Stefanie, og kiggede over på ham igen. Zya grinte kort, "så har vi da lidt tilfælles," sagde hun kort og kastede et kort blik over mod fuglen. Zya kunne ikke ladevær med at smile af det han sagde, for hvis hun blev til overarbejde, ville hun ikke bare lige kunne smutte ud i dagen. "I sol skabninger er godt nok mærkelige." Hun kunne mærke at hun slappede lidt mere af nu, men hendes instinkter skiftede stadig hele tiden mellem at skrige flygt, eller angrib. Og at Zya stadig kunne mærke fuglens øjne på sig, hjalp ikke på situationen.