Bad dog!

[Deleted]

@magnus

Sammen med sit hold var Chris på patrulje i distrikt fire, hvor natten nok ville gå med at lede efter fritløbende varulve. Det var i hvert fald det han havde brugt de fleste forrige nætter i distriktet på, så at denne skulle være anderledes tvivlede han på. I et jagthold bestående af tre andre hunterer vandrede han rundt i udkanten til den magiske skov. Imodsætning til de andre havde han intet problem med at bevæge sig længere ind i skoven, men de andre udviste tydelig ubehag ved at komme tættere på, så han undlade at forslå det. Godt nok havde de intet sagt, men deres kroppe blev spændte og de holdt inde med deres dårlige dame jokes de ellers jævnligt fyrede af. Gruppen var det tætteste på venner Chris havde, hvilket han havde det fint med. De var fine at arbejde med og de forstod, at han ikke gad snakke om sin fortid. Det var jo overstået fastholdte han hver gang stædigt når nogle spurgte.
”We godt a Wolf.” Lød det fra en af gruppens medlemmer. Han gik bagerst med en hvilende hånd på sit gevær, som han havde over skulderen. Med lave stemmer gik de igennem et hurtigt koordinationsmøde og kort efter var de spredt til alle vinde. Alle med sin bestemte plads at udfylde. Langsomt begyndte de at krædse sig ind på ulven, der for en tid var uvidenhed om, hvad der skete. Først da der kom et vindpust og førte jægernes dufte med sig blev den klar over, at noget var galt. Netop i samme sekund den ville til at flygte lød et skud, som afskar den flugtveje. Da den ville vende om og prøve en ny vej kom endnu et skud. Sådan fortsatte de til ulven opgav at flygte og heller ville angribe.
Chris skiftede sit gevær ud med en økse med et hoved af sølv. Den havde før siddet inde under hans frakke, men skulle nu i brug. En anden hunter var klar et sted bag ham, men ville ikke skride ind med mindre det blev nødvendigt. De to sidste stod stadig klar med gevær. Det var ingen hensigt at dræbe varulven, for den var jo en borger i byen, men blev den for voldsom ville ingen tøve med at dræbe væsnet. De var trænet til det, det var kun for at fastholde freden mellem distrikterne at mord altid blev forsøgt undgået. Det var derfor også med den flade ende Chris slog til dyret med. Først kom han bare så tæt på, at han kunne ramme dyret med sølvdelen af øksen, men i samme øjeblik den viste tegn på smerte og tilbageholdenhed overfor øksen var det hans tur til at gå til angreb. Med præcise slag ramte han vigtige dele på ulven til han til sidst kunne få et hårdt slag ind imod ulvens hoved og slå den bevidstløs.
Efter ulven var nede bandt de dyret ved for og bagpoter. Kort blev der snakket om, hvem der skulle bringe dyret tilbage. Chris gad ikke jage flere bortløbne ustyrligt varulve så han forslog villigt at tage jobbet. Så kunne han også få snakket med deres leder, Magnus, om at de skulle få sig nogle hundesnore til hans befolkning frem for at bruge hunternes tid på at få dem indfanget. Det lød heller ikke godt, når man sagde til fremmede folk at ens befolkning jævnligt forsøgte at flygte – også selvom det ikke helt var med vilje.
Først blev ulven slæbt ud af skoven, hvor Chris ventede på at den transferen sig tilbage til sin menneskeform. En kvinde med et kønt ansigt, men det var nok også det eneste. Varulve kunne nemt være grimme i munden. Efter forvandlingen var sket blev hun smidt over skulderen og båret op til det gamle slot. På vejen der op vågnede hun op. I lidt tid forsøgte hun at gøre modstand, men måtte hurtigt opgive. Efter et slag imod tændingen lå hun stille og kunne bæres resten af vejen. Alle hendes anklager og ikke specielt venlige ord hun havde smidt efter ham blev totalt ignoreret. Det var ikke første gang han havde været udsat for det. Oppe ved den gamle slotsbygnung, hovedkontoret for distriktet, blev hun lagt ned i græsset, hvor efter han selv gik op og bankerne på døren.

[Deleted]

For hvert ethundrede år, var der over tolvhundrede fuldmåner... For hver fuldmåne, blev en varulv påført uhyggelige mængder smerte i en tvungen transformation. Magnus havde nu været med forbandelsen i omkring de tohundrede år, siden han havde været en knægt, født med genet. Man kunne vidst roligt sige at det var ved at være en hverdagsting for ham, og at han var ved at være vant til smerten det påførte.. samt skammen man følte bagefter. Men ham og hans slags, havde desværre intet valg. De var slaver under deres lidelse, og det var ofte hvad så mange andre glemte at overveje. At der var Hunters i Distriktet, vidste Magnus godt. Han havde trods alt sagt god for at de vandrede rundt. De kunne have deres mission, eller selveste præsidenten kunne have sendt dem, og Magnus ville stadig være ligeglad.. intet foregik i hans distrikt, uden han vidste det eller uden han havde tilladt det. Men selvom han i sin ofte stædige ære ville nægte at indrømme det, så havde han brug for Hunters til at holde blot en smule orden. Han kunne ikke gøre meget andet end at forberede sig godt og grundigt, og beordre andre Varulve til at gøre det samme. Endnu en af disse fuldmåner havde hvilet over nattehimlen, og Magnus havde gjort hvad han havde gjort så ofte.. buret sig selv inde i kælderen, og håbet for det bedste.
Dagen der fulgte, var altid den værste. Dagen hvor der skulle orden på sagerne, og hvor der ofte var mange besøg. Fra landmænd der havde mistet kvæg, og desværre folk der havde mistet kære. Og så var der selvfølgelig den eventuelle Hunter der bankede på døren, som det var denne morgen. Magnus var kommet til hægterne, og havde som altid startet dagen tidligt ud. Humøret var ikke det bedste, men det var slottets husholdere ved at være vandt til fra Magnus. Og i trods, tog Magnus hatten på hovedet, og tændte cerutten indendørs, selvom husholderne ikke var så glade for det. Men der skulle heldigvis ikke andet end et enkelt arrigt blik til, inden de tiede stille og vendte tilbage til deres arbejde. Magnus insisterede på at åbne døren selv, da han allerede havde lugtet manden komme til døren, samt blod. Han trak døren op, tog cerutten ud af munden med to fingre, og lod røgen glide ud af næseborene. Imens røgen omsluttede sig hans hat, og strøg til vejrs, holdte Magnus et fæstnet blik på hvad han gik ud fra var en Hunter. "...Something you wanna tell me, son?" Spurgte han og hævede et enkelt øjenbryn og ventede på hvad manden havde at sige. Magnus stod i døråbningen, fyldte nok til at Hunteren ikke ville kunne komme indenfor, hvorimod Hunteren også stod således, at Magnus ikke kunne se hvad der foregik bag ham. Han kunne lugte blod, men så inden tydelige skrammer på manden der stod foran ham. Noget sagde ham også at han genkendte hans fært, såvel som ansigtet... men der var så mange af den slags.

[Deleted]

Efterhånden havde Chris været så mange steder og med så mange folk der røg, at røgen ikke længere generede ham voldsomt, men ignorere den kunne han ikke. Næsen fik straks færten og protesterede, men ændret om at trække sig væk blev ikke efterfulgt. Ikke i første omgang. Han hilste på manden med et nik. Havde Chris ikke selv kendt til manden ville han nok have troet han var magiker og lidt af en original som levede i sin egen verden. Hvorvidt det andet var sandt var han ikke klar over, men varulv var han. Det tvivlede Chris ikke på, heller ikke selvom han ikke lugtede af våd hund. Det ville heller ingen mening give, hvis varulvene ikke havde en varulv som leder. Det ville være absurd og latterligt.
”I’ve got a friend of yours.”Kort drejede han overkroppen, så Magnus kunne se forbi ham. Derefter stillede han sig tilbage i ret position, så han dækkede udsynet igen. ”… and we need to talk.” Mere blev der ikke sagt, men der var en tydelig forventning om at komme ind i huset. Chris ville ikke stå udenfor og diskuterer varulvenes adfærd. Det ville han næppe blive populær på, hvis der kom andre. Godt nok var han heller ikke interesseret i, hvad andre kunne finde på at sige, men han ville gerne fortsætte med at kunne gå rundt blandt alle racer, uden at skulle frygte for sig liv. Et kobbel ulve var ikke lige det han ønskede at få på nakken.

[Deleted]

De fleste skulle nok kunne vænne sig til Magnus. Det var de i hvert fald tvunget til. Selv hvis han ikke havde været Leder, så havde han aldrig været typen der lod sig selv tilpasse til andre. Han tvang andre til at tilpasse sig ham, eller stå i klar modsætning til ham. Det var alt sammen ligegyldigt til Magnus. Ej heller bekymrede han sig over hvad folk tænkte eller sagde om ham. Folk kunne rende og hoppe, hvis de havde lyst til det. Det samme med denne Hunter. Manden virkede nu høflig og respektfuld nok, så ingen grund til at knurre af ham, men det var sku alt for tidligt til at skulle høre på en grønskolling om hvad der var op og ned. Magnus svarede ikke rigtig til at starte med, men havde blot hagen sænket en anelse og betragtede manden fra under hatten. Han lod ligeledes blikket glide forbi manden, og ned mod græsset, hvor en ung kvinde lå nøgen. Han genkendte i det samme kvinden, og derefter var det klart hvad der var sket... og ikke mindst hvad der skulle ske nu. Magnus rynkede næsen og gik direkte forbi Hunteren, og skulle manden stå i vejen, kunne han få sig et puf med skulderen, så han kunne træde til side. "Damnit, son.. she's only a girl.." Brummede han utilfreds og skyndte sig egentlig ned til kvinden. Magnus tog sin overfrakke af og dækkede pigens krop til, for derefter at sætte sig ned på hug, og føle til hendes pande. Hun havde fået nogle vældige slag mod hovedet, og det så ud til at nogle af dem var med sølv... så det ville tage tid at heale. Magnus betragtede hende lidt køligt. Men et eller andet sted, i hans blik, var der empati og medfølelse. Kun andre varulve kunne forestille sig hvad denne tøs havde været igennem denne nat, og han ville være forbandet hvis han havde tænkt sig bare at lade hende ligge der! Så Magnus lod begge hænder glide under hende efter at have puttet cerutten i mundvigen. Han bar hende i sin favn, og gik op ad trappetrinnene igen. "Get outa my way.." Knurrede han lidt så Hunteren ikke skulle få gode idéer om at stå i vejen. Magnus bar den unge kvinde indenfor. Så snart man kom ind i velkomsthallen, kunne man gå til højre, og ind på et kontor, hvor Magnus klarede de fleste officielle og politiske affærer. En husholder, en halvgammel dame, kom gående. "Bring me some hot towels. And some clothes for when she wakes up." Den gamle dame farede af sted, og Magnus gik ind på kontoret, for derefter at ligge pigen på bordet. Magnus lod røgen fra cerutten glide ud af næseborene, imens han tog hatten af og ligeledes lagde den på bordet ved siden af hende. Lige nu var Hunteren ikke rigtig af nogen betydning, men Magnus var dog stadig opmærksom på manden, selvom han sad og mærkede til pigens temperatur, og tog sig et nærmere kig på de betydelige skader hun havde fået til hovedet..

[Deleted]

Konfliktsky var ikke et ord man kunne sætte på Chris, men han var heller ikke typen der bevidst forsøgte at skabe dem. Hvis han følte noget generelt var utilfredstillende eller på anden måde problematisk skulle han nok sætte spørgsmålstegn ved det, men han gad ikke at sætte himmel og jord i gang for småting som en leder der viste tegn på faktisk at have hjerte og bekymring for sine borger. Derfor trådte Chris et halvt skridt tilbage, da han fik et skub på skulderen. "It doesn't change anything." Hun var ude i skoven og der måtte ingen være. Sådan havde de bestemt det i Capitalia. Det var simpelthen for farligt for den normale brede befolkning. De kunne jo dø. Personligt havde Chris ikke meget holdning til netop dette. Han kunne da godt se, at det var smart at holde folk i live, men på den anden side kunne de fleste på den ene eller anden måde forsvare sig selv og skulle nok komme igennem skoven, hvis det virkelig var noget de ville.
Da Magnus kom tilbage og brummede som en sur bjørn efterkom Chris hans ønske og fulgte kort efter med ham ind i huset. Bag ham lukkede han døren. Der var ingen grund til at inviterer flere folk ind. Inde i kontoret stoppede han op lidt derfra og brugte tiden på at kigge stilfærdigt rundt. Det var først da husholderen var sendt af sted efter klude at Chris gjorde klar til at fortsætte samtalen han havde haft i tankerne at han ville have. Mere havde han ikke tænkt over, så han havde ikke de vildeste ord at fyre af. "Neither of us wants this to happen again." Han gjorde en gestus imod pigen. "So why don't you learn your people that the wood isn't an option?Neither as a person or a wolf." Det var fuldt bevidst at han ikke kaldte dem for hunde. Ikke fordi han havde voldsomt respekt for racen som sig selv, men mere Magnus. Han var ikke nogle dårlig leder og der var ingen grund til at sætte sit forhold til manden over styr bare fordi arbejdet måske ikke helt var det mest tilfredsstillende. Det hang måske ikke helt sammen med resten af hans ord, for Magnus havde sikkert prøvet at holde sine folk fra et møde med hunterne, men det var tydeligvis ikke effektivt nok. Hver gang Chris var i distriktet kunne han være sikker på at finde en ulv et eller andet sted.

[Deleted]

Magnus havde vel rig mulighed for at belære denne unge Hunter om varulvenes omstændigheder, måske endda fortælle ham lidt om den tøs han havde slæbt som havde hun været roadkill. Men Magnus ønskede ingen medlidenhed, og vidste udmærket godt at ingen andre end varulvene selv, ville kunne forstå hvad og hvilke love der var på spil heromkring. I hvert fald flere love end dem de høje og mægtige i Campitalia sad og spyttede ud. Magnus holdte stadig opmærksomheden mod den unge pige, og havde fået set godt på hendes kranie og de skader påført. Og imens Hunteren begyndte at snakke med en tone Magnus så sandelig ikke brød sig om, kom husholdersken ind med et fad, hvorpå der var vand og håndklæder. Magnus gjorde gestus med hovedet til at husholdersken skulle forlade lokalet, og i det samme gjorde hun netop det. Imens Magnus begyndte at rense hendes sår og mærker, sukkede han lidt lydløst og irriteret. "Don't think for a second you can talk to me like that, boy.." En simpel erklæring. Hunters var respekterede, og nogle frygtede dem endda. Og de var talrige. Men det betød intet for Magnus. Hunteren stod i hans hus, i hans distrikt. "I don't care who you are, or if you are acting on orders given by the President himself..." Lød det så igen fra han, og Magnus lod håndklædet ligge på panden af den stadig bevidstløse pige, hvorefter han stillede sig oprejst og vendte sig mod manden. "While you are in this district, and beneath this roof.. you will remember who you're speaking to, and you will show the proper respect." Hunteren valg af handling eller valg af ord, havde ikke været særligt fornuftige hvis han havde ønsket en forståelig og rolig samtale imellem de to. Magnus tog et skridt nærmere. Hagen var sænket, og han gned let sine hænder imod hinanden imens et insisterende blik hvilede på Hunteren. "Is that clear?" Magnus behøvede ingen ord, behøvede blot at se det i øjnene på manden. Magnus havde aldrig tænkt sig at lade sig selv ydmyge igen, så han havde heller ikke tænkt sig at forlange det af andre. Men han håbede da at hans ord var sevet ind, ellers kunne dette ende galt. Men Magnus hvilede ikke ved situationen. Uanset om han valgte at følge hans råd og tale lidt mere ordenligt, eller ej, så havde Magnus brug for en drink. Og så kunne konflikten fortsætte hvis det var hvad den unge mand ønskede. Magnus gik derfor hen til et lille bord ved vinduet, fjernede proppen fra en falske af blank glas, og hældte den gyldne væske i to glas. Hunteren skulel da ikke snydes for en drink... hvis det ellers var hvad Magnus havde lyst til at give ham.

[Deleted]

Selvom Chris mente han havde været omhyggelig nok med ikke at fornærme manden var det tydeligvis ikke lykkes. Magnus tog det til sig, meget tæt og blev fornærmet, men der var sikkert heller ingen der var vild med at blive kritiseret over sine manglende ledende evner, især hvis man mente man selv var en god leder. Blandt andet derfor - og fordi Chris ikke gad splitte huset ad, undlod han at svare igen på advaslen han fik. Han gav bare et let nik og lod Magnus gå ud efter et par glas.
"I don't drink." Lød det, da han så at Magnus var i gang med at hælde op i to glas. Det var ikke helt sandt. En øl kunne godt ryge ned af og til, men det var ikke specielt tit og han brød sig ikke om meget sprut der var stærker. Derfor ville han ikke siddes og kvæles i noget Magnus havde stående. At forklare årsagen til det var for kompliceret, så heller tage den korte vej og komme videre til sagen. En sag han ikke rigtig vidste, hvordan han skulle komme videre med. Emnet var jo smidt til jorden, men ikke dødt. Ikke hvis man spurgte Chris, der havde sinde hænder hængende ned langs siden. 
"Do you know her, personally?" Han valgte at skifte taktik. Det ville tage længere tid og kræve mere manøvren rundt i et emne Chris ikke just havde speciale i, men det ville forhåbentligt forhindre at de endte med at bide hoved af hinanden i arrigskab. Chris måtte få samtalen tilbage på rette spor scener, måske igennem det nye emne han havde bragt på banen. Måske kunne han også derigennem udregne, hvorfor så mange varulve var ude af hulen om natten. Kunne der være nogle interne problemer for varulvene?