Just another day. *Tilegnet=Iris O'Donnall*

[Render Safaní]

Sted :: Distrikt 1 :: Gågaden :: Gågaden vest.
Tid :: 14:00
Omgivelser :: Mange mennesker der shopper efter forskellige ting.
Vejr :: Solskin og rimelig godt vejr. En fin høj temperatur. Med en dejlig kølig brise

Påklædning :: www.jardex.dk/images/upload/Cerruti-ny-graa.jpg

---

Det var en normal dejlig dag. Hvilket betød at i disse gader var der travlt og masser af mennesker. Specielt på dette tidspunkt. Folk gik direkte forbi uden rigtig at lægge mærke til deres omgivelser. Hvilket betød at det var det perfekte sted at blande sig ind i mængden. Eller det var det som Render Safani troede.

Den unge udseende mand kom gående igennem gaden bare fordi han havde lyst til at være i menneskemængden. Og helst uden folk blev ved med at genkende ham. Men sådan var det vel bare ikke. Fordi ligemeget hvor meget han prøvede at gøre sig usynlig stoppede folk op der så ham og nærmest bukkede sig for ham som om han var royal. Render smilede kort til hver eneste person og bukkede kort for dem. For at vise at han ikke var hævet over dem. Et par enkle kom hen og gav ham hånden. Og begyndte at sige noget til ham. Noget om at han var en god leder. Men Render fejede bemærkningerne væk og takkede dem samtidig. Med et roligt smil og gav dem hånden tilbage. "Jeg er ikke hævet over mit folk. Mit folks velfærd er vigtigere." Han måtte efterhånden ha sagt det 20 gange. Men det fik folk til at smile. Så han var ligeglad med hvor mange gange han var nød til at sige det. For det var ikke løgn. Han nægtede at lade sig være hævet over folket i hans Distrikt. For ja. Han var leder af Distrikt 1. Men han var ligeglad med en titel. Han var stadig et medlem af Distrikt 1. Han var stadig kun en beboer. Sådan så han i hvert fald sig selv. Hvilket betød at han ikke var hævet over dem. Ligemeget hvor meget de prøvede at hæve ham.

Langsomt rettede han lidt på sin grå jakke. Der sad som var den syet specielt til ham. Hvilket man godt kunne sige den var. Render havde brugt en lille besværgelse for at lave jakkesættet. Et trick han havde opfundet for flere år siden. Han var faktisk igang med at skrive en bog. Om alle de små besværgelser han havde opfundet. Dog tænkte han ikke så meget på den bog lige nu. Han stoppede roligt op foran en rude hvor de solgte spejle. Og stod lidt og rettede på sit jakkesæt i det store spejl han havde i vinduet. Det grå jakkesæt så godt ud syntes han. En sort skjorte bare for at have lidt mørke farver i det. Samt et rødt slips for at give det lidt farve. Han smilede kort. Og rettede roligt på sit hår. Før han så valgte at begynde at gå ned af gaden igen. Efter et lille stykke tid. Begyndte nogle unge kvinder og vine og løbe hen til ham. Begyndte at snakke om at han var lederen af distrikt 1. Og at de så gerne ville bruge dagen sammen med en kendt som ham. Render smilede høfligt til dem. Og stod lidt og snakkede med dem. Han fik hurtigt opfattelsen af at de ikke ligefrem havde den største hjerne. For ikke at sige de var blondere end blond. Men han sagde intet. Han stod bare og snakkede lidt med dem for at være høflig. Overvejede lidt at sige han havde travlt. Men valgte at lade være. det ville være uhøfligt syntes han.

[Iris O'Donall]

Som altid var Iris på jagt, men hun vidste ikke helt efter hvad. Hun var en kvinde der kunne lide at spille på mange heste for hele tiden at være sikker på at hun selv ville ende med at være i sikkerhed. For nu var hun bare gået ned i gågaden, hun havde købt sig en juice som hun gik og nippede lidt af. Iris sagde aldrig nej til en god fest, men for nu havde hun bare brug for at nyde varmen og solen og hun ville gerne slappe lidt af, men der gik da ikke en dag uden at hun havde følehornene ude og gik og holde lidt øje. Denne dag havde hun taget en fin sort kjole på som var en smule nedringet, men alligevel ikke overfin, og hun havde så en grå jakke udenover for at være sikker på hun ikke ville komme til at fryse, selvom vejret jo var ganske udemærket.

Som hun var kommet halvvejs ned af den store øje, fik hun snart øje på en mand der med det samme fangede hendes opmærksomhed. Hvis man bare fulgte lidt med i TV så kendte man jo lederne for de forskellige distrikter, og hvis der var nogen som Iris gerne ville tættere på, så var det nok lige netop dem. Hun bemærkede dog godt at han så en smule optaget ud i en samtale, og hun holde sig derfor en smule på afstand og smilede blot skævt i mod ham, i håb om at han måske ville bemærke hende. Ikke at hun kom så ofte i dette distrikt, men når man gjorde så kunne man jo lige så godt give det et forsøg: "Undskyld mig, men De kunne vel ikke anbefale et godt spisested?" spurgte hun som hun roligt gik over i mod ham, billigt trick, men så havde hun da skabt en form for kontakt om ikke andet.

[Render Safaní]

Et fast smil var fortsat over hans læber for ikke at virke uhøflig men begyndte at føle sig lidt for klog til denne samtale. Han så kort det skæve smil en ung smuk kvinde sendte ham. Han smilede svagt tilbage. Og følte lidt at hvis den nye kvinde skulle komme hen og hilse måtte han finde en måde at sende de andre væk. Og endte med at sige at han gerne ville gå rundt og hilse på nogle flere af hans borgere. Han smilede kort høfligt til dem. Og bukkede sig kort for dem før han vendte sig rundt. I samme øjeblik hørte hans øre lyden af en der spurgte om et godt spisested. Han vendte sig roligt rundt imod kvinden med et kort smil. ”Normalt vis plejer jeg at spørge efter en lighter. Men den virker vel også fint for at få kontakt.” Sagde han roligt og smilede kort til hende.

”Men jo jeg kender et par stykker. Det går an på hvad du er indenfor. Fransk? Italiensk? Amerikansk?” Spurgte han kort og smilede venligt til hende. Med et fortsat blik der så udfordrende ud men samtidig nysgerrig over hendes hensigter. Men mest af alt. Forførende. Hans naturlige blik var altid forførende og mystisk. Og hans smil havde altid en svag essens af charme og mystik. Sådan var hans personlighed. Men det var sjældent der var ment noget bag det. Flere havde prøvet at få ham til at binde sig. Men alle havde opgivet før eller senere. Render levede på sine sidste år. Så der skulle sjov i gaden mente han selv.